Karameller og tænketid

Jeg vil rigtig gerne gøre min karameller til pauser. I kender min historie, og jeg er overbevist om, at havde jeg holdt flere tænkepauser – både i hverdagen og de længere af slagsen – ville det have gjort noget positivt for de seneste år af mit liv. Og jeg ved bare, at mange har brug for flere pauser, både til at tænke sig om og til at trække stikket fra hverdagen og fra telefonen.

At bruge karameller som pauser giver så god mening for mig.

Når man holder en lille pause, og sætter sig og glor ud i luften føles det ofte anstrengende, akavet og nærmest ubehageligt i starten, og man får lyst til at begynde at tale eller at gribe ud efter sin telefon. Men efter ganske kort tid sker der noget. Kroppen og hjernen giver lige som slip. Man kan nyde pausen, og en mere afslappet tilstand indfinder sig.

Faktisk kan man have lidt den samme oplevelse, når man spiser en karamel – i hvert fald, hvis det er én, der ligger i den hårde ende af skalaen som mine. Når man først tager den i munden, er den lidt kantet og skrumlet, og man kan ikke rigtigt tygge på den. Men efter et kort stykke tid, bløder karamellen op, smagen træder frem og bliver mere intens og nydelsen kan brede sig.

Det er ikke alting, der skal føles vidunderligt lige fra starten for at være helt perfekt. Det gode ved karamellen er, at det er slet ikke muligt at begynde at tale uden at komme til at savle og mumleJ.

Karamellerne skal give pauser, og pauserne kommer til at give rum og tid til gode følelser som mod og ro og frihed, som karamellerne har navn efter. Men hvis en karamel hedder mod, vil jeg gerne være sikker på, at den smager af mod, og derfor arbejder jeg på at blive bedre til at sammenkæde følelsen med smagen. Det betyder, at jeg eksperimenterer med blandt andet citrongræs, tyttebær, aroniabær og passionsfrugt for at kunne give karamellerne endnu mere smag, kant og følelser.



0 visninger

LEGUEL             E:hello@leguel.dk            W:www.leguel.dk             M:+4560525165

  • Instagram
  • Wix Facebook page