Det spørgsmål, jeg har fået flest gange

Ét af de spørgsmål jeg har mødt flest gange, da jeg begyndte at fortælle folk, at jeg havde sagt op og ville være selvstændig er, om ikke jeg er bange for at blive ensom, når jeg skal arbejde helt alene. Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har tænkt en del over netop det spørgsmål - både før jeg gik i gang og her bagefter. Men faktisk har jeg tænkt klart mest over det inden jeg rent faktisk begyndte at arbejde alene hver eneste dag hele dagen. Det har faktisk været skønt! Ingen forstyrrelser eller afbrydelser, ingen møder, hvor en tredjedel af indholdet er relevant for mit arbejde og ingen mødeforberedelse. Bare arbejde derudaf i mit eget tempo, efter mine egne planer og min egen struktur. Men selvfølgelig ved jeg godt, at hvedebrødsdagene som selvstændig ikke er ovre, og at meget kan ændre sig på den konto. Men jeg tvivler.

Faktisk er det ift. én dimension ikke den store forskel, for jeg har også følt mig alene i mit arbejdsliv meget længe. Ikke på den dårlige måde - bare alene. Og jeg kan godt lide at operere alene og stå til ansvar. Selvom jeg har haft gode og kompetente mennesker i og omkring mit team, så har jeg følt, at ansvaret for at levere i sidste ende var mit - alene, og jeg har ikke rigtigt kunne dele det ansvar. Måske er det bare en leders lod, måske er det bare min lederstil. Men jeg er i hvert fald vant til at føle mig eneansvarlig, og det bliver jeg så nu i endnu højere grad, og måske er forskellen ikke så stor.

Men noget, jeg virkelig kommer til at savne og virkelig får brug for, er den faglige snak og sparring. Jeg elsker at blive klogere (og forhåbentlig gøre andre klogere) gennem gode samtaler, og jeg ved jo også, at det er afgørende for at lykkes, at jeg lærer noget nyt relativt hurtigt. For på mange områder, er jeg jo på relativt bar bund og det bliver learning by doing. Så mit mål for ikke at komme til at føle mig alene - og for at klare den som selvstændig - er, at jeg skal finde gode måder, hvorpå jeg kan møde mennesker til faglig sparring og gode snakke. Så skal jeg nok holde ensomheden fra døren.

Lige nu en lettere rodet men alligevel ikke så ringe udsigt fra min arbejdsplads, når det ikke foregår med karameller og Thyra og karameller

159 visninger4 kommentarer

LEGUEL             E:hello@leguel.dk            W:www.leguel.dk             M:+4560525165

  • Instagram
  • Wix Facebook page